13. februar 2009
Det var dagen vi skulle rejse hjem. Men inden hjemrejsen ventede en lang dags program. Vi spiste morgenmad kl. 6, så vi var klar til at tjekke ud af hotellet kl. 6.45. Herefter tog vi med på en heldagstur til Litchfield med Aussie Adventure Holidays.
Litchfield ligger et par timers kørsel syd for Darwin og er kendt for de mange smukke vandfald. Vi gjorde et stop på vej derned for at få den traditionelle formiddagste. Herefter kørte vi ind i Litchfield, hvor næste stop var Magnetic Termite Mounds. Det er flade termitboer, hvor siderne vender med nord og syd for at udnytte en sol-og en skyggeside. Dermed ligner de kompasnåle og deraf navnet. Når man står og kigger ud i området med termitboerne, ligner de gravsten på en stor kirkegård.
Første vandfald vi gjorde stop ved var Tolmer Falls. Man kan ikke komme helt tæt på dette vandfald, så man står og nyder udsigten til det fra en platform. Jeg var her for et halv år siden i tørsæsonen, så det var fantastisk at se den enorme forskel der er med de store vandmasser her i regnsæsonen. Selvom vi stod af så vandfaldet på den anden side af kløften kunne vi mærke rystelserne i platformen fra vandfaldets enorme kræfter.
Inden frokosten kørte vi forbi Litchfields mest kendte vandfald, Wangi Falls. Men her var der for meget vand til at det var muligt at bade.
Efter frokosten kørte vi ned til Florence Falls, hvor det var muligt at bade selvom der var meget vand og en del strøm. Der er en lille gå tur ned til Florence Falls og under vejs kan man nyde en fin udsigt ned over det fra en platform. Vi valgte en anden vej op igen, som er lidt længere og går gennem regnskov og over små broer, som var lidt oversvømmede her i regnsæsonen.
Et par km fra Florence Falls gjorde vi det sidste stop i Litchfield ved Buley Rockhole, der er en række små pools i forskellige niveauer forbundet med små vandfald. De fleste pools var ikke mulige at bade i, men vi sprang i et par stykker af dem, selvom strømmen var stærk. Det er med at passe meget på her i regnsæsonen.
Efter besøget i Litchfield kørte vi tilbage til Darwin, hvor vi blev sat af ved Darwin Airport Resort, hvor vores bagage var blevet kørt til om morgenen, og hvor vi havde et værelse, så vi kunne få os et bad inden vi skulle flyve hjem. Det var også her på hotellet at vi spiste middag inden vi tog over i lufthavn, hvor vi skulle flyve kl. 01.25. Foran os ventede en lang hjemrejse på 48 timer.
mandag den 16. februar 2009
Kakadu
10. feburar 2009
Er man naturelsker er Kakadu et 'must' på disse kanter. Med 20.000 kvt km svarende til halvstørelse af Danmark er Kakadu Australiens største nationalpark. Området er tidligere aboriginal-land. Men da man opdagede området begyndte man at minere uran. I 70'erne begyndte staten så at opkøbe områderne og omdanne 20.000 kvt km til nationalpark. Der udvindes stadig uran i et område midt i nationalparken, som køres ud gennem Kakadu på store lastvognstog.
Den eneste by i Kakadu er den lille by Jabiru, hvor man kun finder et par hoteller, en campingplads, et bar butikker en skole og nogle få huse. Indbyggerne her arbejder enten med tursimen i Jabiru eller i uranminerne, som ligger få kilometer fra byen.
Vi blev hentet tidligt på vores hotel i Darwin og kørte af sted i den bus, vi skulle opholde os i de næste tre dage. Det var en specialbygget firehjulstrukket bus med plads til 24 gæster. Vi var 9, så vi havde rigeligt med plads. Første stop på vej til Kakadu gjorde vi ved Fogg Dam, der er en sø med spændede fugle og dyreliv. Her så vi de første store Jabiru storke som lever i Kakadu og omegn. Næste stop inden indgangen til Kakadu var Window on Wetlands, som er et besøgscenter, der fortæller om årets gang i området og om det spændende dyreliv der eksisterer her.
6 km fra Jabiru ligger der også et besøgscenter, der fortæller om livets gang i Kakadu. Der går en gangsti fra Jabiru dertil og den er kun 2 km.
Inden vi kørte hen til vores hotel i Jabiru kørte vi forbi Nourlangie Rock, hvor man kan se nogle af verdens ældste og mest berømte klippemalerier. Nogle af dem er dateret til at være over 20.000 år gamle. Ved Nourlangie Rock kan man gå op på udkigspunktet Gunwardeewardee og nyde en smuk udsigt. Er man der i tørsæsonen kan jeg varmt anbefale at nyde udsigten til solnedgang.
Vi sluttede dagen af med at køre til vores hotel i Jabiru, Gagudju Crocodile Holiday Inn eller i daglig tale 'Krokodillehotellet'. Det er et lille resort, der er bygget i form af en stor krokodille, med reception i dens hoved og med en dejlig swimmingpool midt i maven. Middagen indtog vi i hotellets restaurant der absolut er ganske fin.
11. februar 2009
Efter en god morgenmad på Gagudji Crocodile Holiday Inn kørte vi afsted ud i nationalparken for at vandre ture i den smukke natur. Det havde regnet kraftigt hele natten så der lå en del vand rundt omkring. Selvom det regner meget i regntiden er temperaturen omkring 30-35 grader.
Dagens første vandretur var ved Nanguluwur, der er 1,7 km hver vej. Stedet gemmer på gamle og smukke klippemalerier. Men da vi kom til parkeringpladsen rendte der en mindre nyopstået å tværs gennem parkeringspladsen og ud på den sti vi skulle gå på til Nanguluwur. Vi stod alle i på en pæn række og kiggede ned i vandet der fossede afsted. Sidste man var guiden, der iført sandaler kig ud i vandet og begyndte at vandre afsted ned af stien. Der var ingen vej udenom. Iført sko og strømper begyndte vi andre også at vandre afsted gennem vandmasserne. Vandet var 20-30 cm dybt men havde samme temperatur som luften, så det var intet problem. Det var nærmest rart at gå i. Da vi gik tilbage til bussen igen, var der ikke så meget vand mere. Det var rendt væk. Vi kørte lidt for at finde et godt sted at spise frokost inden dagens anden vandretur.
Næste stop var Gubara Pool, hvor vi skulle gå igen ad en kraftigt oversvømmet vandresti 3 km hver vej. Men efter de 3 kms anstrængelser ventede der os en dejlig forfriskende svømmetur. Og selv vi havde set skilte med krokodiller 200 meter fra det sted vi sprang i vandet, sikrede guiden os for at der ikke var krokodiller. Strømmen i vandet det sidste stykke op var simpelthen for stærk. Iført både sko og strømper sprang vi i vandet. De var alligevel gennemblødte. På den anden side af floden gik vi i land og kig 50 meter rundt om et hjørne til en dejlig lille klippesø med et vandfald. En smuk scenografi at bade i.
Efter de våde vandreture kørte vi tilbage til hotellet i Jabiru, for at få et bad. Herefter inviterede guiden os på champagne, kiks og ost ved swimmingpoolen. Det var lige hvad vi trængte til.
Middagen indtog vi igen på hotellet.
12. februar 2009
Vi startede dagen med at køre til Yellow Water, der er en smuk sø med et rigt dyreliv og fuld af krokodiller. Her skulle vi ud og sejle en tur. Søen oversvømmes voldsomt hvert år i regnsæsonen, så vi måtte stige ombord på bådene et andet sted end normalt. Vi sejlede senere forbi det sted, man normalt stiger ombord på bådene, og vi kunne kun se toppen af skiltet på parkeringspladsen. Vi så en del spændede fugle på turen, og var også heldige at se en 4 meter lang saltvandskrokodiller der kiggede forbi.
Efter sejlturen gjorde vi et enkelt stop ved et udkigspunkt for at se efter fugle. Her fandt vi en fuglerede med små fugleunger i, og vi var heldige at se dem blive fodret helt tæt på.
Vi var tilbage i Darwin sidst på eftermiddagen. Aftenens middag spiste vi på en fin restaurant i Mitchell Street, der hedder Hanuman Thai Restaurant.
Er man naturelsker er Kakadu et 'must' på disse kanter. Med 20.000 kvt km svarende til halvstørelse af Danmark er Kakadu Australiens største nationalpark. Området er tidligere aboriginal-land. Men da man opdagede området begyndte man at minere uran. I 70'erne begyndte staten så at opkøbe områderne og omdanne 20.000 kvt km til nationalpark. Der udvindes stadig uran i et område midt i nationalparken, som køres ud gennem Kakadu på store lastvognstog.
Den eneste by i Kakadu er den lille by Jabiru, hvor man kun finder et par hoteller, en campingplads, et bar butikker en skole og nogle få huse. Indbyggerne her arbejder enten med tursimen i Jabiru eller i uranminerne, som ligger få kilometer fra byen.
Vi blev hentet tidligt på vores hotel i Darwin og kørte af sted i den bus, vi skulle opholde os i de næste tre dage. Det var en specialbygget firehjulstrukket bus med plads til 24 gæster. Vi var 9, så vi havde rigeligt med plads. Første stop på vej til Kakadu gjorde vi ved Fogg Dam, der er en sø med spændede fugle og dyreliv. Her så vi de første store Jabiru storke som lever i Kakadu og omegn. Næste stop inden indgangen til Kakadu var Window on Wetlands, som er et besøgscenter, der fortæller om årets gang i området og om det spændende dyreliv der eksisterer her.
6 km fra Jabiru ligger der også et besøgscenter, der fortæller om livets gang i Kakadu. Der går en gangsti fra Jabiru dertil og den er kun 2 km.
Inden vi kørte hen til vores hotel i Jabiru kørte vi forbi Nourlangie Rock, hvor man kan se nogle af verdens ældste og mest berømte klippemalerier. Nogle af dem er dateret til at være over 20.000 år gamle. Ved Nourlangie Rock kan man gå op på udkigspunktet Gunwardeewardee og nyde en smuk udsigt. Er man der i tørsæsonen kan jeg varmt anbefale at nyde udsigten til solnedgang.
Vi sluttede dagen af med at køre til vores hotel i Jabiru, Gagudju Crocodile Holiday Inn eller i daglig tale 'Krokodillehotellet'. Det er et lille resort, der er bygget i form af en stor krokodille, med reception i dens hoved og med en dejlig swimmingpool midt i maven. Middagen indtog vi i hotellets restaurant der absolut er ganske fin.
11. februar 2009
Efter en god morgenmad på Gagudji Crocodile Holiday Inn kørte vi afsted ud i nationalparken for at vandre ture i den smukke natur. Det havde regnet kraftigt hele natten så der lå en del vand rundt omkring. Selvom det regner meget i regntiden er temperaturen omkring 30-35 grader.
Dagens første vandretur var ved Nanguluwur, der er 1,7 km hver vej. Stedet gemmer på gamle og smukke klippemalerier. Men da vi kom til parkeringpladsen rendte der en mindre nyopstået å tværs gennem parkeringspladsen og ud på den sti vi skulle gå på til Nanguluwur. Vi stod alle i på en pæn række og kiggede ned i vandet der fossede afsted. Sidste man var guiden, der iført sandaler kig ud i vandet og begyndte at vandre afsted ned af stien. Der var ingen vej udenom. Iført sko og strømper begyndte vi andre også at vandre afsted gennem vandmasserne. Vandet var 20-30 cm dybt men havde samme temperatur som luften, så det var intet problem. Det var nærmest rart at gå i. Da vi gik tilbage til bussen igen, var der ikke så meget vand mere. Det var rendt væk. Vi kørte lidt for at finde et godt sted at spise frokost inden dagens anden vandretur.
Næste stop var Gubara Pool, hvor vi skulle gå igen ad en kraftigt oversvømmet vandresti 3 km hver vej. Men efter de 3 kms anstrængelser ventede der os en dejlig forfriskende svømmetur. Og selv vi havde set skilte med krokodiller 200 meter fra det sted vi sprang i vandet, sikrede guiden os for at der ikke var krokodiller. Strømmen i vandet det sidste stykke op var simpelthen for stærk. Iført både sko og strømper sprang vi i vandet. De var alligevel gennemblødte. På den anden side af floden gik vi i land og kig 50 meter rundt om et hjørne til en dejlig lille klippesø med et vandfald. En smuk scenografi at bade i.
Efter de våde vandreture kørte vi tilbage til hotellet i Jabiru, for at få et bad. Herefter inviterede guiden os på champagne, kiks og ost ved swimmingpoolen. Det var lige hvad vi trængte til.
Middagen indtog vi igen på hotellet.
12. februar 2009
Vi startede dagen med at køre til Yellow Water, der er en smuk sø med et rigt dyreliv og fuld af krokodiller. Her skulle vi ud og sejle en tur. Søen oversvømmes voldsomt hvert år i regnsæsonen, så vi måtte stige ombord på bådene et andet sted end normalt. Vi sejlede senere forbi det sted, man normalt stiger ombord på bådene, og vi kunne kun se toppen af skiltet på parkeringspladsen. Vi så en del spændede fugle på turen, og var også heldige at se en 4 meter lang saltvandskrokodiller der kiggede forbi.
Efter sejlturen gjorde vi et enkelt stop ved et udkigspunkt for at se efter fugle. Her fandt vi en fuglerede med små fugleunger i, og vi var heldige at se dem blive fodret helt tæt på.
Vi var tilbage i Darwin sidst på eftermiddagen. Aftenens middag spiste vi på en fin restaurant i Mitchell Street, der hedder Hanuman Thai Restaurant.
Darwin
9. februar 2009
Selvom vi ankom meget sent til Darwin dagen inden stod vi alligevel tidligt op. Med et stramt program må man udnytte enhver fritid til at shoppe lidt. Darwin er bestemt ikke den mest spændende by at shoppe i med mindre man er på udkig efter souvenirs.
Første punkt på dagens program var et besøg hos Crocosaurus Cove, der i samarbejde med krokodillefarmen syd for Darwin viser de mægtige dyr frem. Her kan man ikke blot komme tæt på dem men også meget tæt. Man kan nemlig blive hejst ned til de store krokodiller i et stort glascylinder og opleve dem inde i deres miljø.
Men der er også mange andre spændende ting at opleve hos Crocosaurus Cove. Fodring af de store krokodiller, fodring af krokodilleunger fremvisning af slanger og øgler, og så kan man svømme i et lille basin foran et andet basin med krokodiller for at se dem under vandet.
Efter dette besøg tog vi med på en byrundt tur i Darwin, hvor der bliver fortalt om byens historie og ikke mindst dens rolle under Anden Verdenskrig og da cyklonen Tracy raserede det meste af byen i 70'erne.
Vores byrundtur sluttede ved havnen hvor en sejltur ved solnedgang ventede. Det var midt i regnsæsonen og vejret var ikke med os den aften. Vi måtte udskyde sejlturen på grund af en regnstorm der var på vej og senere måtte vi helt aflyse den. Vi søgte i stedet ly i nogle bygninger på kajen, hvor vi kunne få en øl mens det voldsomme regnvejr drev over.
Middagen om aftenen indtog vi på det fine sted Buzz Café, der ligger i Cullen Bay. Her stod der for mit vedkommende kænguru på menuen, der blev tilberedt på en yderst udsøgt måde.
Selvom vi ankom meget sent til Darwin dagen inden stod vi alligevel tidligt op. Med et stramt program må man udnytte enhver fritid til at shoppe lidt. Darwin er bestemt ikke den mest spændende by at shoppe i med mindre man er på udkig efter souvenirs.
Første punkt på dagens program var et besøg hos Crocosaurus Cove, der i samarbejde med krokodillefarmen syd for Darwin viser de mægtige dyr frem. Her kan man ikke blot komme tæt på dem men også meget tæt. Man kan nemlig blive hejst ned til de store krokodiller i et stort glascylinder og opleve dem inde i deres miljø.
Men der er også mange andre spændende ting at opleve hos Crocosaurus Cove. Fodring af de store krokodiller, fodring af krokodilleunger fremvisning af slanger og øgler, og så kan man svømme i et lille basin foran et andet basin med krokodiller for at se dem under vandet.
Efter dette besøg tog vi med på en byrundt tur i Darwin, hvor der bliver fortalt om byens historie og ikke mindst dens rolle under Anden Verdenskrig og da cyklonen Tracy raserede det meste af byen i 70'erne.
Vores byrundtur sluttede ved havnen hvor en sejltur ved solnedgang ventede. Det var midt i regnsæsonen og vejret var ikke med os den aften. Vi måtte udskyde sejlturen på grund af en regnstorm der var på vej og senere måtte vi helt aflyse den. Vi søgte i stedet ly i nogle bygninger på kajen, hvor vi kunne få en øl mens det voldsomme regnvejr drev over.
Middagen om aftenen indtog vi på det fine sted Buzz Café, der ligger i Cullen Bay. Her stod der for mit vedkommende kænguru på menuen, der blev tilberedt på en yderst udsøgt måde.
Everglades og Rainbow Beach
8. februar 2009
Endnu en morgen startede jeg med en dukkert i bølgerne inden morgenmaden, men denne gang i Noosa. Der er ikke morgenmadsrestaurant på Breakfree French Quarter, så den indtog vi lige rundt om hjørnet på Hasting Street.
Dagens program lød på en tur med Noosa Everglades med båd fra
Noosa ud gennem Everglades, der ikke skal forveksles med Everglades sumpene i Florida i USA. Vi sejlede op igennem flodsystemet, og så spændede fugle undervejs. Solen skindede, så vi kunne sidde på soldækket af den lille båd og sole os, mens personalet ombord serverede morgente og kager for os. Sejlturen sluttede ved Harry's Hut, der er en gammel nedlagt hytte. Her tilberedte personalet en lækker australsk BBQ (barbeque), mens vi tog os en dejlig kølig dukkert i floden. 
Mens vi lå i vandet, kiggede en stor goanna (en øgle på en meter) forbi og snuste lidt til vores tøj inden den roligt gik videre ind i skoven. Vi så den dog igen senere da vi sad og spise. Den var på udkig efter en lille godbid. Man skal ikke være bange for dem, for så længe man ikke gør dem noget holder de sig lidt på afstand.
Vejen tilbage til Noosa gik i en firehjulstrukket bus gennem skov og på Rainbow Beach, som man kan køre på. Der var dog et enkelt kritisk sted, hvor gamle væltede træer gjorde at vi skulle lidt ud i havet at køre da tidevandet var kommet. Var vi kommet en halv time senere, kunne vi ikke komme forbi.
Vis stort kort
Rainbow Beach har fået sit navn på grund af de mange forskellige farver af
sand, der findes på standen. Man kan køre mange km på stranden hele vejen tilbage til Noosa. Undervejs gjorde vi et stop ved Red Canyon, der er en lille sandkløft i meget rødt sand.
Vi havde et fly til Darwin vi skulle nå senere, så chaufføren satte farten lidt op. Men kort inden Noosa skulle vi med en kabelfærge over det flodsystem, vi tidligere havde sejlet på. Men køen til en lille kabelfærge var et par kilometer lang, så vi blev kørt op til færgen og måtte gå ombord, mens bussen kørte tilbage om bag i køen. På den anden side af floden blev vi hentet af en anden bus og kørt tilbage til vores hotel i Noosa. Her blev det til et hurtigt bad inden vi kørte i lufthavnen i Brisbane.
Midt på aftenen fløj vi fra Brisbane til Darwin, hvor vi ankom til vores hotel Mantra on the Esplanade omkring kl. 1 om natten.
Endnu en morgen startede jeg med en dukkert i bølgerne inden morgenmaden, men denne gang i Noosa. Der er ikke morgenmadsrestaurant på Breakfree French Quarter, så den indtog vi lige rundt om hjørnet på Hasting Street.
Dagens program lød på en tur med Noosa Everglades med båd fra
Noosa ud gennem Everglades, der ikke skal forveksles med Everglades sumpene i Florida i USA. Vi sejlede op igennem flodsystemet, og så spændede fugle undervejs. Solen skindede, så vi kunne sidde på soldækket af den lille båd og sole os, mens personalet ombord serverede morgente og kager for os. Sejlturen sluttede ved Harry's Hut, der er en gammel nedlagt hytte. Her tilberedte personalet en lækker australsk BBQ (barbeque), mens vi tog os en dejlig kølig dukkert i floden. 
Mens vi lå i vandet, kiggede en stor goanna (en øgle på en meter) forbi og snuste lidt til vores tøj inden den roligt gik videre ind i skoven. Vi så den dog igen senere da vi sad og spise. Den var på udkig efter en lille godbid. Man skal ikke være bange for dem, for så længe man ikke gør dem noget holder de sig lidt på afstand.Vejen tilbage til Noosa gik i en firehjulstrukket bus gennem skov og på Rainbow Beach, som man kan køre på. Der var dog et enkelt kritisk sted, hvor gamle væltede træer gjorde at vi skulle lidt ud i havet at køre da tidevandet var kommet. Var vi kommet en halv time senere, kunne vi ikke komme forbi.
Vis stort kort
Rainbow Beach har fået sit navn på grund af de mange forskellige farver af
sand, der findes på standen. Man kan køre mange km på stranden hele vejen tilbage til Noosa. Undervejs gjorde vi et stop ved Red Canyon, der er en lille sandkløft i meget rødt sand.Vi havde et fly til Darwin vi skulle nå senere, så chaufføren satte farten lidt op. Men kort inden Noosa skulle vi med en kabelfærge over det flodsystem, vi tidligere havde sejlet på. Men køen til en lille kabelfærge var et par kilometer lang, så vi blev kørt op til færgen og måtte gå ombord, mens bussen kørte tilbage om bag i køen. På den anden side af floden blev vi hentet af en anden bus og kørt tilbage til vores hotel i Noosa. Her blev det til et hurtigt bad inden vi kørte i lufthavnen i Brisbane.
Midt på aftenen fløj vi fra Brisbane til Darwin, hvor vi ankom til vores hotel Mantra on the Esplanade omkring kl. 1 om natten.
Noosa i Sundshine Coast
7. februar 2009
Jeg startede dagen med en frisk dukkert i bølgerne ved Surfers Paradise inden morgenmaden. Herefter kørte vi til Noosa på Sunshine Coast på den anden side af Brisbane.
Vis stort kort
Da vi havde fået tjekket ind på hotellet Breakfree French Quater, gik vi ned til stranden, hvor en lektion i at surfe ventede. Umiddelbart var det ikke noget jeg havde set ret meget frem til. Men det burde jeg nok have gjort, for jeg blev meget positivt overrasket. Vi startede med at lære teknikker på stranden i sandet. Først skulle vi lære at holde ballancen på
surfbrættet og få fart på, og derefter skulle det praktiseres i bølgerne. Det tog ikke lang tid at få fart i brættet, så vi måtte tilbage til stranden og lære teknikkerne til at rejse sig på brættet og blive stående mens man rider en bølge. Tilbage i bølgerne skulle dette nu også praktiseres og efter en del forsøg stod man pludselig bare på brættet og surfede afsted. Jeg blev meget overrasket over hvor let det er at blive stående på brættet. Og jo mere fart man har på, jo nemmere er det at stå på brættet.
Efter nogle timer i bølgerne var det en veltrængt øl vi indtog på en cafe langs stranden.
Aftenens middag blev indtaget på Bistro C, der er en dejlig restaurant på stranden.
Jeg startede dagen med en frisk dukkert i bølgerne ved Surfers Paradise inden morgenmaden. Herefter kørte vi til Noosa på Sunshine Coast på den anden side af Brisbane.
Vis stort kort
Da vi havde fået tjekket ind på hotellet Breakfree French Quater, gik vi ned til stranden, hvor en lektion i at surfe ventede. Umiddelbart var det ikke noget jeg havde set ret meget frem til. Men det burde jeg nok have gjort, for jeg blev meget positivt overrasket. Vi startede med at lære teknikker på stranden i sandet. Først skulle vi lære at holde ballancen på
surfbrættet og få fart på, og derefter skulle det praktiseres i bølgerne. Det tog ikke lang tid at få fart i brættet, så vi måtte tilbage til stranden og lære teknikkerne til at rejse sig på brættet og blive stående mens man rider en bølge. Tilbage i bølgerne skulle dette nu også praktiseres og efter en del forsøg stod man pludselig bare på brættet og surfede afsted. Jeg blev meget overrasket over hvor let det er at blive stående på brættet. Og jo mere fart man har på, jo nemmere er det at stå på brættet.Efter nogle timer i bølgerne var det en veltrængt øl vi indtog på en cafe langs stranden.
Aftenens middag blev indtaget på Bistro C, der er en dejlig restaurant på stranden.
Tamborine Mountains og Sea World
6. februar 2009
Efter en god morgenmad gik dagens første tur til Tamborine Mountains, der kan ses fra Surfers Paradise. Bjergene er klædte af regnskov og det er et fint område for vindyrkning. Første stop på turen derop var en lille gåtur ind i regnskoven, for at få en fornemmelse af hvad regnskoven gemmer på.
Vis stort kort
Herefter kørte vi forbi Tamborine Mountain Distillery for at smag
e snapse. Michael Ward er specialist i at lave snapse og han har 70 forskellige slags. Han fremstiller dem med frugter fra hans egen frugthave, som han også går og passer. Flaskerne er håndmalede af hans kone Alla Ward. Michael tager af og til rundt i verden, for at deltage i snapse konkurrencer, og han kunne stolt fortælle at han havde slået Aalborg Akvavit i England. Vi fik smagt på en del forskellige og en af mine farvoritter var en Choco Chili Snaps, der har en sprittet chokoladesmag ved første møde med smagsløgene, der erstattes af den stærke chili som eftersmag. Michael gjorde sig meget umage og interessant i hans fortællen om de fine snapse, og da vi var ved at forlade hans hyggelige lille sted, rendte han ned i hans frugthave efter nolge fine dufteprøver fra nogle af råvarerne.
Næste stop var Cedar Creek Estate Vineyard & Winery, hvor vi smagte på en række forskellige vine. Selvom de mest kendte vinområder i Australien er Hunter Valley i New South Wales, McLaren Valley i Victoria, Barossa Vallay i South Australia og Margaret River i Western Australia, laver de også gode vine i Tamborine Mountains. De fine dråber blev nøjsomt vurderet inden vi satte os til bords og spise en dejlig frokost.
Med lidt mere alkohol i blodet satte vi kurs mod Gold Coast igen til et besøg hos S
ea World, der er en af flere temaparker, man finder her i området. Sea World ligger i Surfers Paradise, og har havets dyr som tema. Her kan man se og røre forskellige dyr fra havene omkring australien både i og udenfor vandet. Vi tog en tur i bassinet med hajer. Men inden var det tid til en instruktion af hvordan vi skulle færdes i bassinet med de store havdyr. Efter at have set en lille film om det, trak vi i våddragterne, svømmefødder og snokelmaske og sprang i bassinet. Her svømmede og dykkede vi rundt blandt leopardhajer, der er verdens anden største hajart, hammerhajer med de sjove hoveder og revhajer, som man finder mange af i Great Barrier Reef. Desuden var bassinet også fuld af mange store rokker og tropiske fisk i alverdens farver. Det var en fantastisk oplevelse at svømme rundt i dette smukke miljø, og man glemte hurtigt at blive bange for hajerne, selv om jeg dog fik mig lidt at et chok, da jeg kom rundt hjørnet af nogle koraler, og pludselig lå ansigt til ansigt med en lille hammerhaj. Hajen blev mere chokeret end jeg og den skyndte sig hurtigt væk. Den ene ende af hajbassinet stødte op til et større hajbassin, hvor de farlige hajer, hvidhajer og tigerhajer svømmede rundt. I denne ende kunne man dykke ned og gennem en glasvæk studere de farlige havdyr.
Inden vi tog videre var der dog også tid til at prøve nogle af parkens rutchebaner.
Fra Sea World kørte vi videre til Hotel Sofitel Gold Coast i Surfers Paradise, hvor vi havde den næste nat. Et dejligt hotel med en rigtig god service. For børnefamilier kan man bestille en speciel velkomstpakke, der inkluderer en dejlig og sød bamse. Bamserne på hotellet er blevet så populære at mange voksne også spørger efter dem.
Efter at have tjekket ind og fået et bad, fandt vi et dejligt sted at spise en god middag og smage på nogle australske øl. Jeg har på turen prøvet en del forskellige australske øl, som man ikke finder i Danmark, og jeg må sige at ølene James Bougs og Cascades som begge brygges på Tasmanien, er mine farvoritter.
Efter en god morgenmad gik dagens første tur til Tamborine Mountains, der kan ses fra Surfers Paradise. Bjergene er klædte af regnskov og det er et fint område for vindyrkning. Første stop på turen derop var en lille gåtur ind i regnskoven, for at få en fornemmelse af hvad regnskoven gemmer på.
Vis stort kort
Herefter kørte vi forbi Tamborine Mountain Distillery for at smag
e snapse. Michael Ward er specialist i at lave snapse og han har 70 forskellige slags. Han fremstiller dem med frugter fra hans egen frugthave, som han også går og passer. Flaskerne er håndmalede af hans kone Alla Ward. Michael tager af og til rundt i verden, for at deltage i snapse konkurrencer, og han kunne stolt fortælle at han havde slået Aalborg Akvavit i England. Vi fik smagt på en del forskellige og en af mine farvoritter var en Choco Chili Snaps, der har en sprittet chokoladesmag ved første møde med smagsløgene, der erstattes af den stærke chili som eftersmag. Michael gjorde sig meget umage og interessant i hans fortællen om de fine snapse, og da vi var ved at forlade hans hyggelige lille sted, rendte han ned i hans frugthave efter nolge fine dufteprøver fra nogle af råvarerne.Næste stop var Cedar Creek Estate Vineyard & Winery, hvor vi smagte på en række forskellige vine. Selvom de mest kendte vinområder i Australien er Hunter Valley i New South Wales, McLaren Valley i Victoria, Barossa Vallay i South Australia og Margaret River i Western Australia, laver de også gode vine i Tamborine Mountains. De fine dråber blev nøjsomt vurderet inden vi satte os til bords og spise en dejlig frokost.
Med lidt mere alkohol i blodet satte vi kurs mod Gold Coast igen til et besøg hos S
ea World, der er en af flere temaparker, man finder her i området. Sea World ligger i Surfers Paradise, og har havets dyr som tema. Her kan man se og røre forskellige dyr fra havene omkring australien både i og udenfor vandet. Vi tog en tur i bassinet med hajer. Men inden var det tid til en instruktion af hvordan vi skulle færdes i bassinet med de store havdyr. Efter at have set en lille film om det, trak vi i våddragterne, svømmefødder og snokelmaske og sprang i bassinet. Her svømmede og dykkede vi rundt blandt leopardhajer, der er verdens anden største hajart, hammerhajer med de sjove hoveder og revhajer, som man finder mange af i Great Barrier Reef. Desuden var bassinet også fuld af mange store rokker og tropiske fisk i alverdens farver. Det var en fantastisk oplevelse at svømme rundt i dette smukke miljø, og man glemte hurtigt at blive bange for hajerne, selv om jeg dog fik mig lidt at et chok, da jeg kom rundt hjørnet af nogle koraler, og pludselig lå ansigt til ansigt med en lille hammerhaj. Hajen blev mere chokeret end jeg og den skyndte sig hurtigt væk. Den ene ende af hajbassinet stødte op til et større hajbassin, hvor de farlige hajer, hvidhajer og tigerhajer svømmede rundt. I denne ende kunne man dykke ned og gennem en glasvæk studere de farlige havdyr.Inden vi tog videre var der dog også tid til at prøve nogle af parkens rutchebaner.
Fra Sea World kørte vi videre til Hotel Sofitel Gold Coast i Surfers Paradise, hvor vi havde den næste nat. Et dejligt hotel med en rigtig god service. For børnefamilier kan man bestille en speciel velkomstpakke, der inkluderer en dejlig og sød bamse. Bamserne på hotellet er blevet så populære at mange voksne også spørger efter dem.
Efter at have tjekket ind og fået et bad, fandt vi et dejligt sted at spise en god middag og smage på nogle australske øl. Jeg har på turen prøvet en del forskellige australske øl, som man ikke finder i Danmark, og jeg må sige at ølene James Bougs og Cascades som begge brygges på Tasmanien, er mine farvoritter.
Surfers Paradise
5. februar 2009
Efter en lang rejse ankom vi til Brisbane om morgenen. Her stod en bestil lufthavnstransfer klar til at køre os til Surfers Paradise i Gold Coast regionen. Her boede vi den første nat på Q
1, der er verdens højeste bygning for beboelse. Efter et hurtigt bad tog vi forbi en surfer klub længere sydpå langs kysten, for at spise frokost med udsigt ud over hele Surfers Paradise fra vandsiden.
Efter frokosten var det tid til at besøge dyreparken Currumbin Wildlife Sanctuary. Rundt i hele Australien findes der små dyreparker, hvor man kan håndfodre kænguruerne, kramme en koala, og se de forskellige indfødte dyr blive fodret. Det er en god ide at besøge en af disse parker, for at få et bedre kendskab til Australiens forunderlige dyreliv. Currumbin Wildlife Sanctuary har også et indslag med aboriginals, hvor man kan opleve og lære deres traditionelle og kulturelle danse og sange. Aboriginerne er et must at opleve når man kommer til Australien.
Middagen indtog vi på Palazzo Versace, der er Australien mest luksiøse hotel, og den lækre fiskebuffet bød på mange spændede lækkerier.
Vis stort kort
Efter en lang rejse ankom vi til Brisbane om morgenen. Her stod en bestil lufthavnstransfer klar til at køre os til Surfers Paradise i Gold Coast regionen. Her boede vi den første nat på Q
1, der er verdens højeste bygning for beboelse. Efter et hurtigt bad tog vi forbi en surfer klub længere sydpå langs kysten, for at spise frokost med udsigt ud over hele Surfers Paradise fra vandsiden.Efter frokosten var det tid til at besøge dyreparken Currumbin Wildlife Sanctuary. Rundt i hele Australien findes der små dyreparker, hvor man kan håndfodre kænguruerne, kramme en koala, og se de forskellige indfødte dyr blive fodret. Det er en god ide at besøge en af disse parker, for at få et bedre kendskab til Australiens forunderlige dyreliv. Currumbin Wildlife Sanctuary har også et indslag med aboriginals, hvor man kan opleve og lære deres traditionelle og kulturelle danse og sange. Aboriginerne er et must at opleve når man kommer til Australien.
Middagen indtog vi på Palazzo Versace, der er Australien mest luksiøse hotel, og den lækre fiskebuffet bød på mange spændede lækkerier.
Vis stort kort
Abonner på:
Opslag (Atom)