mandag den 16. februar 2009

Kakadu

10. feburar 2009

Er man naturelsker er Kakadu et 'must' på disse kanter. Med 20.000 kvt km svarende til halvstørelse af Danmark er Kakadu Australiens største nationalpark. Området er tidligere aboriginal-land. Men da man opdagede området begyndte man at minere uran. I 70'erne begyndte staten så at opkøbe områderne og omdanne 20.000 kvt km til nationalpark. Der udvindes stadig uran i et område midt i nationalparken, som køres ud gennem Kakadu på store lastvognstog.

Den eneste by i Kakadu er den lille by Jabiru, hvor man kun finder et par hoteller, en campingplads, et bar butikker en skole og nogle få huse. Indbyggerne her arbejder enten med tursimen i Jabiru eller i uranminerne, som ligger få kilometer fra byen.

Vi blev hentet tidligt på vores hotel i Darwin og kørte af sted i den bus, vi skulle opholde os i de næste tre dage. Det var en specialbygget firehjulstrukket bus med plads til 24 gæster. Vi var 9, så vi havde rigeligt med plads. Første stop på vej til Kakadu gjorde vi ved Fogg Dam, der er en sø med spændede fugle og dyreliv. Her så vi de første store Jabiru storke som lever i Kakadu og omegn. Næste stop inden indgangen til Kakadu var Window on Wetlands, som er et besøgscenter, der fortæller om årets gang i området og om det spændende dyreliv der eksisterer her.

6 km fra Jabiru ligger der også et besøgscenter, der fortæller om livets gang i Kakadu. Der går en gangsti fra Jabiru dertil og den er kun 2 km.

Inden vi kørte hen til vores hotel i Jabiru kørte vi forbi Nourlangie Rock, hvor man kan se nogle af verdens ældste og mest berømte klippemalerier. Nogle af dem er dateret til at være over 20.000 år gamle. Ved Nourlangie Rock kan man gå op på udkigspunktet Gunwardeewardee og nyde en smuk udsigt. Er man der i tørsæsonen kan jeg varmt anbefale at nyde udsigten til solnedgang.

Vi sluttede dagen af med at køre til vores hotel i Jabiru, Gagudju Crocodile Holiday Inn eller i daglig tale 'Krokodillehotellet'. Det er et lille resort, der er bygget i form af en stor krokodille, med reception i dens hoved og med en dejlig swimmingpool midt i maven. Middagen indtog vi i hotellets restaurant der absolut er ganske fin.


11. februar 2009

Efter en god morgenmad på Gagudji Crocodile Holiday Inn kørte vi afsted ud i nationalparken for at vandre ture i den smukke natur. Det havde regnet kraftigt hele natten så der lå en del vand rundt omkring. Selvom det regner meget i regntiden er temperaturen omkring 30-35 grader.

Dagens første vandretur var ved Nanguluwur, der er 1,7 km hver vej. Stedet gemmer på gamle og smukke klippemalerier. Men da vi kom til parkeringpladsen rendte der en mindre nyopstået å tværs gennem parkeringspladsen og ud på den sti vi skulle gå på til Nanguluwur. Vi stod alle i på en pæn række og kiggede ned i vandet der fossede afsted. Sidste man var guiden, der iført sandaler kig ud i vandet og begyndte at vandre afsted ned af stien. Der var ingen vej udenom. Iført sko og strømper begyndte vi andre også at vandre afsted gennem vandmasserne. Vandet var 20-30 cm dybt men havde samme temperatur som luften, så det var intet problem. Det var nærmest rart at gå i. Da vi gik tilbage til bussen igen, var der ikke så meget vand mere. Det var rendt væk. Vi kørte lidt for at finde et godt sted at spise frokost inden dagens anden vandretur.

Næste stop var Gubara Pool, hvor vi skulle gå igen ad en kraftigt oversvømmet vandresti 3 km hver vej. Men efter de 3 kms anstrængelser ventede der os en dejlig forfriskende svømmetur. Og selv vi havde set skilte med krokodiller 200 meter fra det sted vi sprang i vandet, sikrede guiden os for at der ikke var krokodiller. Strømmen i vandet det sidste stykke op var simpelthen for stærk. Iført både sko og strømper sprang vi i vandet. De var alligevel gennemblødte. På den anden side af floden gik vi i land og kig 50 meter rundt om et hjørne til en dejlig lille klippesø med et vandfald. En smuk scenografi at bade i.

Efter de våde vandreture kørte vi tilbage til hotellet i Jabiru, for at få et bad. Herefter inviterede guiden os på champagne, kiks og ost ved swimmingpoolen. Det var lige hvad vi trængte til.

Middagen indtog vi igen på hotellet.


12. februar 2009

Vi startede dagen med at køre til Yellow Water, der er en smuk sø med et rigt dyreliv og fuld af krokodiller. Her skulle vi ud og sejle en tur. Søen oversvømmes voldsomt hvert år i regnsæsonen, så vi måtte stige ombord på bådene et andet sted end normalt. Vi sejlede senere forbi det sted, man normalt stiger ombord på bådene, og vi kunne kun se toppen af skiltet på parkeringspladsen. Vi så en del spændede fugle på turen, og var også heldige at se en 4 meter lang saltvandskrokodiller der kiggede forbi.

Efter sejlturen gjorde vi et enkelt stop ved et udkigspunkt for at se efter fugle. Her fandt vi en fuglerede med små fugleunger i, og vi var heldige at se dem blive fodret helt tæt på.

Vi var tilbage i Darwin sidst på eftermiddagen. Aftenens middag spiste vi på en fin restaurant i Mitchell Street, der hedder Hanuman Thai Restaurant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar